cyklus

Menstruationscyklussen kan godt påvirke sport og præstation, men det betyder ikke, at man ikke kan klare sig godt. Kroppen ændrer sig lidt igennem måneden, og det kan påvirke energi, styrke og humør. Hvis man lærer sin cyklus at kende, kan man faktisk bruge den til sin fordel.

Når man har menstruation, kan man føle sig træt eller have ondt i maven. Nogle føler sig også lidt tungere i kroppen. I den periode kan det hjælpe at varme godt op, drikke vand og måske tage træningen lidt mere roligt, hvis man har brug for det. Men mange kan sagtens træne helt normalt, selv om de bløder.

Efter menstruationen føler mange mere energi og bedre humør. Kroppen føles ofte stærkere, og det kan være en god tid til hård træning eller konkurrencer. Omkring ægløsning kan nogle føle sig ekstra hurtige og stærke. Det kan være en periode, hvor man præsterer rigtig godt.

I ugen før menstruation kan nogle opleve PMS. Man kan blive mere træt, have humørsvingninger eller føle mindre motivation. Her kan det være en god idé at fokusere på teknik og ikke presse sig selv for hårdt. Det vigtigste er at lytte til sin krop.

Alle oplever deres cyklus forskelligt. Nogle mærker næsten ingenting, mens andre mærker meget. Det er helt normalt. Hvis man holder øje med sit mønster, sover nok, spiser sundt og drikker vand, kan man stadig præstere godt i sport. Menstruationscyklussen er ikke en svaghed det er en naturlig del af kroppen.

Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang